Stress:
Stress er udtryk for en overbelastningstilstand. Når en person udsættes for krav eller belastninger som virker uoverkommelige, opleves dette som en trussel.
Stress er ikke nogen sygdom, men det kan føre til alvorlig sygdom, hvis man oplever stress i en længere periode.
Ved stress-tilstanden frigives stresshormonerne Adrenalin og Kortisol i hjernen, hvilket bl.a. påvirker immunforsvaret.
For de fleste mennesker er stress en forbigående tilstand, men det kan være en god idé at opsøge professionel hjælp, hvis tilstanden forværres og hæmmer for meget i dagligdagen.
Symptomer på stress kan f.eks. være:
- Uregelmæssig hjertebanken
- Forhøjet blodtryk
- Svedeture
- Sitrende uro i kroppen
- Svimmelhed
- Angstanfald
- Manglende appetit
- spændingshovedpine
- humørsvingninger, let til gråd eller vrede
- Tristhed, isolation og tab af initiativ
- Hukommelsessvigt
- Søvnproblemer
- Øget medicin- eller alkoholmisbrug
Stressbehandlingen indebærer bl.a. samtale om:
- Hvad det præcist er der stresser dig
- At blive bevidst om dine symptomer og hvorledes de hæmmer dig
- At skabe mere overskuelighed og overblik i dit liv, og skabe realistiske mål.
- At præcisere hvad der skaber livskvalitet for dig
- At fokusere på de ting der skaber livskvalitet, og skære 'forstyrrelser' og 'støj' væk
Angst:
Angst er i bund og grund et udtryk for en naturlig overlevelsesmekanisme.
Når vi oplever en fare aktiveres kroppens alarmberedskab og forbereder os på kamp eller flugt. Angsten har således gennem tiderne hjulpet mennesket til at holde sig i live.
Nutidens menneske møder ikke så mange ydre farer som urtidsmennesket gjorde.
Ikke desto mindre aktiveres de samme mekanismer i vores nervesystem, og
angsten kan således knytte sig til situationer som objektivt set ikke burde udløse angst.
Det kan være angst for at handle ind, eller for at være sammen med mange mennesker.
Der kan også være tale om præstationsangst eller fobier overfor konkrete situationer eller genstande (f.eks. elevatorer eller edderkopper)
Angst kan forkomme efter en meget belastende hændelser som f.eks. dødsfald, naturkatastrofer, voldtægt e.lign). I disse tilfælde kan man udvikle PTSD (Posttraumatisk Stressforstyrelse). Hændelsen genopleves igen og igen, bl.a. i form af flashbacks. Angsten kan her opleves når ting og situationer i omverdenen forbindes med den pågældende hændelse. For eksempel kan en krigsveteran opleve angst i forbindelse med en pludselig opstået høj lyd.
Angst kan desuden manifestere sig som tvangstanker- og handlinger (OCD)
Her gentages ritualer som f.eks. håndvaskning, tjekke om hoveddøren er låst i overdreven grad. Ved disse ritualer opnåes en midlertid lindring og ro, men på den lange bane vedligeholdes den grundlæggende angst.
Angst kan behandles både psykoterapeutisk og medicinsk.
I terapien arbejder vi på at du får en forståelse af din angst. Er der f.eks. nogle grundlæggende årsager til angstens opståen og dens vedligeholdelse?
Vi udforsker sammen de tanke- og adfærdsmønstre der ligger bag angsten, og gennemgår forskellige teknikker og metoder til at håndtere og mindske den.
Sorg:
Mange mennesker forventer, at man kommer videre og kommer ovenpå igen efter et tab af et menneske man elsker.
Der er en udpræget berøringsangst fra omverdenens side. Dette gør, at man føler sig endnu mere isoleret og alene med sit tab.
Sorgen er som et sår, der efterhånden bliver til et ar, som man lever videre med. Sorgen kan forandre sig og blive lettere at bære, men den vil altid være der.
Af egen erfaring kan jeg sige, at jeg efter tabet af min hustru, med tiden har fået fokus på den taknemmelighed jeg føler, fordi jeg var så heldig at møde lige netop dette menneske, og de unikke oplevelser vi havde sammen
Østens filosofi taler bl.a. om tingenes foranderlighed. At intet i verden er vedvarende, og at vi alle på et tidspunkt vil lide tab og føle sorg. Denne forståelse har hjulpet mig til at komme videre gennem min sorg.
I terapien vil vi sammen bearbejde og sætte ord på de følelser der virker så overvældende. Følelser som vrede, frustration, længsel og forladthed.
Ofte er det de ting man ikke fik sagt, og de ting man ikke fik gjort, der nager og piner den efterladte.
Krise:
En krise er en betegnelse for en tilstand hvor vores tidligere erfaringer og reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske en nytilkommen situation.
I krisetilstanden føler man, at det hele er uoverskueligt, at man har mistet overblikket, og ikke længere har kontrol over situationen.
En krise kan være udløst af en ydre hændelse som f. eks. livstruende sygdom, skilsmisse, afskedigelse eller økonomiske problemer. Her taler man om Traumatiske kriser.
En krise kan også være udløst af indre årsager som f. eks overgangen fra et livsstadie til et andet. Det kan være i forbindelse med puberteten, overgangen til at blive forælder, alderdom
e. lign..
Disse kriser betegnes som udviklingskriser.
En krise kan betragtes som en overgang eller en forandringstilstand.
Mange mennesker fortæller at de er kommet styrket gennem en krise. At krisen har sat livet i perspektiv, og givet dem en større selvindsigt og selvrespekt samt en øget livsforståelse.
I terapien arbejder vi på at sætte ord på de tanker og følelser der er forbundet med den aktuelle krisesituation.
Desuden arbejder vi med forskellige redskaber som hjælper dig med at håndtere angsten.
Søndergade 29, 8382 Hinnerup
meredinpsykologi@gmail.com
Tlf : 28657541